Familieråd

Et online univers om bæredygtig familieliv i kaos og kærlighed
Lev dit bedst liv

Hvis du ikke er bevidst, går du ikke din egen vej i livet

Hvis du ikke er bevidst, går du ikke din egen vej i livet 3024 4032 admin

Hvis du ikke ved hvad du vil og hvilken vej du vil gå – går du ikke din egen vej, men andres vej. Det kan være dine forældres vej, dine venners vej, normens vej -> samfundets vej

Det er helt ok – hvis det er den vej der virker for dig. Hvis det er den vej du kan mærke der giver mening for dig.

Der er ingen der har patent på, hvad der er rigtig og hvilken vej du skal gå.

Hvis du er i tvivl, skal du have fat i din bevidsthed- du kan indlede en samtale med din bevidsthed med følgende spørgsmål;

Hvad mangler i mit liv?

Hvad vil jeg gerne have mere af?

Og, hvordan kommer jeg derhen?

 

Pointen med disse tre, måske simple – spørgsmål gør, at du bliver bevidst. Når du lever bevidst, lever du dit eget liv. Du kan mærke når du så kommer ud på et sidespor og ikke længere går den vej, de tre spørgsmål guider dig til.

Når du lever bevidst, ved du hvilket liv og værdier du vil leve efter – og livet føles som dit. Dermed ikke sagt at livet bliver let. Livet er ikke let. Der findes ingen lette løsninger. Men du får ansvaret for dit eget liv. Du får lov at skrive manuskriptet til dit eget liv. Du får lov at spørge dig selv; “Hvordan vil du gerne være når du bliver stor” og ikke “Hvad vil du gerne være når du bliver stor”!

De tre spørgsmål kan du med fordel stille dig 1 til 2 gange om året. De tre spørgsmål bestiller tid til syn på dit liv, lige som du bestiller tid til syn til din bil eller skifter mellem vinter- og sommerdæk

Har du brug for hjælp til støtte og afklaring, er det min fornemmeste rolle som coache at guide dig igennem processen med de tre spørgsmål – og give dig afklaring og bevidsthed.

Alt det bedste

/Anne

 

familieliv

Har du en plan?

Har du en plan? 3018 3018 admin

Har du en plan?!

COVID-19 er så småt ved at være en normaliseret del af tilværelsen. Samfundet begynder så småt at åbne op. De fleste familier skal i løbet af sommeren i gang igen, med den hverdag de kender; op og afsted til job, institution, skole. Hjem igen, pakke tasken til tennis og gymnastik. Handle, lave mad, gå i bad og hente storebror efter endt legeaftale.

Jeg hører fra flere familier, at det er med blandede følelser at hverdagen nu starter op igen – som vi kender den.

Eller gør den? Eller skal den)

Har det sidste års tid givet dig noget andet eller mere? Har det sidste års tid ændret på din tilværelse – på både godt og ondt?

Det leder mig tilbage til mit spørgsmål;

HAR DU EN PLAN?

Hvad ønsker du dig egentlig af tilværelsen og hvad forhindrer dig egentlig i at få det? Det spurgte jeg en kvinde om forleden. Spørgsmålet var svært at svare på. Det gav anledning til en dialog omkring, hvordan det egentlig kan være, at et så væsentlig spørgsmål er ét – vi ofte er ude af stand til at svare på. Men hun sagde, at havde jeg spurgt om, hvilke mål og visioner, der er udstukket på den arbejdsplads hun er på – ville hun have været i stand til at svare på rede hånd.

Men hvad hun præcist ønsker at udrette og bruge sit liv på, og hvilke modstandere med trukket sværd hun forventer at møde på sin vej mod Happy End. Tja….dét er en af de svære.

Har du brug for hjælp til at svare på ovenstående spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg kan hjælpe dig med at spore dig ind på, hvordan dit liv ideelt set skal kunne udvikle sig, for at indfri dine ønsker. Vi undersøger i hvilket regi, du og din familie / Partner / eller “kun” dig finder de bedste udviklingsmuligheder.

Hvad skal der med andre ord til, for at du og din familie får den balance I vil have og har brug for

 

Alt det bedste

Anne Gadegaard

Cand Pæd Psyk & Certificeret Coach

 

 

 

familieliv

Vi er andet end arbejdskraft!

Vi er andet end arbejdskraft! 1899 1334 admin

Vi er andet end arbejdskraft!

Det er den den følelse jeg får, efter jeg har talt med presset børnefamilier.

Det er ligesom om, at normen i samfundet er, at du er noget qua dit arbejde og din stilling. Det du yder på arbejdsmarkedet – er det der tæller. Det er der du skal give dig selv. Det er der du skal præsterer. Det er der du skal vise hvad du kan. Det er der du skal realiserer dig selv. Det er der du skal give alt hvad du har.

Hvilket er helt fint. Udfordringen er jo dog, at hvis du har givet hele dig selv ml kl 09.00-17.00 – hvad er der så tilbage til børnene, partneren, venner og sidst, men ikke mindst; Hvad er der så tilbage til du kan give dig selv?

Dine børn, i hvert fald de små, har brug for dig. Det er igennem dig og dit nervesystem de skal vokse og gro. Det er her de skal mærke hvad kærlighed er. Det er her de skal mærke hvad tillid er.

Men det er for mange mere end de kan klare. Der er selvfølgelig en årsag til at mange børnefamilier er presset. Selvfølgelig er de det. Der er ikke tid og ro og status i, at være sammen med familien og børnene. Der er status i, at være arbejdskraft. Det er den såkaldte “Danske model” vi identificerer os med.

Den passer ikke ind med små børn der gerne vil have sine forældres fulde opmærksomhed, helst hele tiden. Den passer ikke ind med børn, der gerne vil have langsomme morgner. Den passer ikke ind med børn der gerne vil bruge LAAAANNG tid på at hoppe i vandpytter på vej i børnehaven. Den danske model passer på mange måder ikke ind i et familieliv, hvor der mere eller mindre kun er fokus på din arbejdskraft og på, hvornår du er tilbage fra sygeorlov.

Vi bliver presset af den regulering samfundet ligger ind over familierne. Det er ikke – og må ikke være den enkelte families ansvar.

Tænk hvis vi havde en familieminister! En med høj bevidsthed. En der havde fokus på familien. En der havde øje for, at vi er andet end arbejdskraft!

Hvad skal jeg bruge familiecoaching til ?!

Hvad skal jeg bruge familiecoaching til ?! 223 287 admin

Forleden talte jeg med min fantastiske online Kvindecirkel og en af de skarpe deltager ( der lever godt af, både privat og business mæssigt af leve efter sin intuition)  spurgte: “Hvilke familier skal jeg sende din vej, Anne”?

Tak for spørgsmålet – det har jeg rigtig meget på hjertet om. Alle familier, er det korte svar. Vi har alle brug for, engang imellem at få et godt råd eller at få sat lup på vores værdier – ved vi altid, hvilken vej og hvilket liv vi vil have ?

Går du til tandlæge ?

Det formoder jeg de fleste af os gør. Vi går til tandlægen. Nogle gange først når det gør så ondt i munden, at vi ikke kan finde på andet – og nogle gange gør vi det, når vi får en automatisk indkaldelse – som forebyggede behandling. Og i det lys vil jeg bede dig om, at se (familie)-coaching! Helt bevidst – og fordi du er vigtig og fordi du ønsker at prioriter den relation du har valgt at være en del af – dit liv. Som en forebyggende behandling.

 

Familiecoaching som forebyggende arbejde – både for dig selv, i din rolle som forældre og for hele din familie.

Standse op.

Hvad går godt? Hvad går mindre godt?

Mange af de forældre jeg møder går fra krig til kærlighed. De er presset. De har mindre tid ( grundet det faktum at der er kommet små børn ind i forholdet). Mindre tid til at tale sammen, være sammen, opleve noget sjovt sammen. Alt det der befordrer et normalt forhold. Kig på familiecoaching som et forebyggende tjek. Inden kærligheden bliver til krig. Inden du ikke kan overskue dine egne børn eller partner. Inden du har lyst til at flytte hjemmefra, alene og som den eneste. Inden du ikke har en strategi og inden der er alt alt alt for mange konflikter om alt.Inden du har glemt hvad du er her for og hvilke værdier du vil leve efter. Hvilke værdier vil du give dine børn med sig?

I 2020 er skilsmisse raten steget markant – og den er jo egentlig ellers højt nok. Det er der selvfølgelig mange forskellige årsager til – intet forhold er ens – ingen mennesker er ens – derfor er min coaching også individuelt og tilpasset dig og din livssituation.

I 2021 skal vi passe særligt godt på hinanden – jeg tilbyder dig tre sessioner til en samlet rabat pris på kr 1500,- ialt

 

Alt det bedste

 

Lev dit bedst liv

Forskellige børn, forskellige forhold

Forskellige børn, forskellige forhold 3024 4032 admin

Når man har mange børn, må man næsten dagligt stille sig selv spørgsmål. Et spørgsmål, jeg plejer at vende med mig selv, er de forskellige forhold jeg har til børnene. For børn er jo forskellige, også søskende. De forhold de har til sig selv indbyrdes i flokken, er selvsagt også forskelligt. Ikke desto mindre, er det forhold jeg må være bevidst og opmærksom på. Eller forhold jeg gerne vil være bevidst og opmærksom på. Lige så vigtigt som det er at forholde mig til mig selv.

Når børn, vokser op som en lille gruppe, har de mere tendens til at rette på hinanden i den gruppe og holde sammen mod ydre forstyrrelser i den gruppe. De har deres eget lille samfund. Familie er det bedste sted at øve sig på at indgå i relationer. Her, med familien er man på hjemmebane – og man kan trygt øve sig. Øve sig i sit sprog, i sine relationer, i at sætte sine grænser, i at aflæse andre og andet godt. Kundskaber, kompetencer om man vil – som er så utroligt vigtigt for os alle. Det er vigtigt at vi kan lære at forholde os til os selv og til andre – lære at vi alle har forskellige forhold, behov, præferencer og grænser

Vi trives alle bedst, børn som voksne – med dem, der har det godt med sig selv. Dem der kan sætte ord på og fortælle om sine forhold, kompetencer og grænser. Det er ikke let. Det er en daglig øvelse, for langt de fleste af os. Så lad endelig børnene øve sig. For som sagt, forskellige børn, forskellige forhold og stil så dig selv spørgsmålet; “Hvis du kom udefra og så din familie, hvad ville du så se?”

 

En fortælling om at sætte kurs mod strømmen – del 8. Noget om, at finde mening

En fortælling om at sætte kurs mod strømmen – del 8. Noget om, at finde mening 150 150 admin

Efter TV2 i denne uge viste dokumentaren “Eksperimentet med vores børn” har det selvsagt sat en del tanker og bange anelser i gang hos mange forældre – inklusiv mig selv – der også har haft små børn i institution!

Det forstår jeg godt. Jeg har coachet forældre, der har svært ved at overskue hverdagen og disse ovenstående bange anelser. For hvad skal vi gøre?, som de siger!

Institutioner ( i hvert fald en del af dem) er ikke lavet til små børn. De er til opbevaring af børn, mens forældre primært er på arbejde. OG ikke alle forældre kan eller skal gå hjemme. Vi skal på ingen måder tilbage til 50´erne og den samfundsnorm og struktur vi havde til at vane at leve efter.

Vi er som samfund nødt til at ændre stil. Både for børnenes, for forældrenes og for samfundets det bedste.

Selvfølgelig skal vi have ordnet institutioners kår. Det skriger til himlen. Det er vel efterhånden også dokumenteret af andre end forældre der “bare ” følger deres hjerte.

Vi skal også på samfundsplan tillade den enkelte familie at vælge at kunne gå hjemme, i hvert fald de vigtige år – mens børnene er små. Her kan vi tænke på nedsat tid, være hjemme på skift, borgerløn og andet godt;

Vi skal ind til kernen og ind til det der GIVER MENING!

Hvad ville det betyde hvis vores institutioner, virksomheder og samfundet i det hele taget blev målt på – hvor stor en grad af mening de var med til at skabe? At måle en uddannelse på graden af mening

Forestil dig, din karriere, hvor kampen du kæmper ikke handler om at kravle op af stigen – men hvor du i stedet kæmper for at opnå størst mulig selverkendelse og grad af mening med livet.

Forestil dig, at vi i institutioner og skoler ikke fokuserede på tests, udviklingsplaner, læringsplaner m.m. – men fokuserede på graden af mening med hverdagen!

Forestil dig, hvad der giver mening for dig …..og lad det ske. Forestil dig, at du ikke bare sætter dine ønsker på din juleønske seddel…men at du handler på det. Ligeså vel som vi skal have handlet på institutioners forhold! Så vi alle kan lide at være til stede og at dette ene liv giver mening helt ned i storetåen og ikke kun når vi ånder lettet ud på puden om aftenen og har ” klaret ” endnu en dag!

Tjekliste i forbindelse med konflikthåndtering

Tjekliste i forbindelse med konflikthåndtering 150 150 admin

Konflikthåndtering; urgammelt issue !

I alle kulturer, religioner, fællesskaber, institutioner, relationer hvor der er samhørighed og fællesskab – er der konflikter.

Èn af disse institutioner er familien.

Hvad siger forskningen omkring konflikter i familien?

Familier, der lærer at læse problemer i fællesskab, har færre konflikter.

Nogle forskere ville finde ud af, hvor vigtig en fælles problemløsning var for at opleve succes på et forældrekursus. I undersøgelsen deltog 40 familier med børn i niårsalderen, som havde mange konflikter. Forskerne filmede familierne, mens de forsøgte at løse fælles problemer, både før og efter kurset. Omkring halvdelen af forældrene var blevet bedre til at diskutere problemer med deres børn. De var mere fleksible, mere positive og meget bedre til at komme videre og løse fastlåste konflikter. Mængden af konflikter i disse familier var reduceret i forhold til familier, hvor familier ikke havde lært problemløsning.

Fælles problemløsning nedsætter antallet af konflikter!

I en undersøgelse sammenlignede man to forskellige slags kurser for omkring 50 forældre til børn i syvårsalderen. På det ene kursus skulle forældrene lære fælles problemløsning, mens det andet kursus handlede om samvær, kommunikation og anerkendelse. I den første gruppe var antallet at konflikter faldet med omkring 30 procent, da man fulgte op på kurset. I den anden gruppe var antallet af konflikter kun faldet med 15 procent. Problemløsning var altså overlege i forhold til at mindske antallet af konflikter.

Tjekliste i forhold med konflikthåndtering:

Selv om forskning tyder på, at antallet af konflikter kan reduceresved hjælp af aftaler, så forudsætter det, at der på forhånd er tid til samvær og positivt fællesskab. Hvis man uden at have den baggrund forsøgerat gøre brug af konflikthåndtering, kan det føre til, at problemer oven i købet bliver forstærket. Gå derfor med fordel nedenstående tjekliste igennem, før i derhjemme begynder på praktiske øvelser i konflikthåndtering

  1. Omgås jeg mit barn/børn regelmæssigt? Hægt dig på de aktiviteter, som du ved dit barn / børn kan lide at og vær opmærksom, når barnet tager initiativ til at snakke eller være sammen.
  2. Viser jeg tilstrækkeligt med positiv opmærksomhed? Husk meget mere kærlighed end kritik.
  3. Anerkender jeg fremskridt? Husk at stille rimelige krav til dit barn og anerkende hver skridt i den rigtige retning.
  4. Lytter jeg til mit barn? Stil åbne spørgsmål. Vis, at du er åben, og giv bekræftelse, når barnet begynder at fortælle. Måske finder du ud af nogle ting, som kan forklare, hvorfor konflikterne opstår.
  5. Er jeg klar og positiv i min anerkendelse? En almindelig årsag til konflikter er, at forældre stiller pludselige eller utydelige krav. Forbereder du normalt dit barn på de ting, som skal ske? Hvordan lyder sin stemme, når du opfordrer barnet til forskellige ting?
  6. Har vi nogle gode rutiner i familien? Skyldes konflikterne manglende rutiner? Hvis det er tilfældet, kan i etablere en ugerutine, som gør det klart, hvornår ting sker og hvem der ansvarlig.
  7. Hvis du er kommet så langt i listen er tiden inde til at begynde at overveje konflikthåndtering. Første skridt er, at at prioritere de konflikter, der er vigtige og værd at tage en kamp omkring.
  8. Lav aftaler. Hvis konflikter vender tilbage, selv om du kun prioritere vigtige kampe, kan du prøve at bruge aftaler med indbyggede konsekvenser.

Har i brug for sparring på konflikthåndtering hjemme hos jer – er I meget velkommen til at kontakte mig.

Konfliktfyldt mandags kærlighed

/Anne

En fortælling om at sætte kurs mod strømmen – del 7 og om at betale prisen for sine drømme

En fortælling om at sætte kurs mod strømmen – del 7 og om at betale prisen for sine drømme 150 150 admin

At dagdrømme kan være rart, fristende, opløftende, et sted at mødes med sin partner, børn og andet godt. At dagdrømme kan også være frustrerende, energidræbende og en tidsrøver der stjæler dig fra din virkelighed.

Dér hvor jeg er i mit liv lige nu og der hvor dagdrømme bliver desideret farlige er, når man ikke længere vil høre én tale (læs: mig) om de drømme man har, men som ikke bliver til noget. Lidt i samme stil med, at man bliver ved med at brokke sig over maden, uden selv tilbyde at lave det. Eller brokker sig over sin dumme chef der igen har sendt en latterlig nyhedsmail, uden at sige til vedkommende, at man ikke er enig m.m.

Her kommer det farlige, for på et tidspunkt er vi som mennesker nødt til at handle på vores drømme ( for de bliver ved med at hjemsøge os, der prøver at leve med hjertet forrest og værdier fast forward), eller vi må brænde vores drømme på bålet ….eller tie stille…

Det er benhårdt arbejde at tage ansvar for sine drømme. Vores valg i livet har konsekvenser.

Jeg er pakket ind i blod, sved og tårer disse dage – hvor jeg tager et kæmpe favntag med mine drømme. Mine drømme om at bo i naturen. Med mine drømme om, at være (mere) sammen med min familie. Med mine drømme om, at have (mere) tid og selv bestemme over den. Men de drømme har konsekvenser!

Jeg skal forlade byen for at bo i naturen, jeg skal forlade København og det hood jeg har boet i, i 20 år. Jeg har nu det fulde ansvar for mine børn, deres trivsel og udvikling – da det er mig og deres far de nu er mest sammen med. Jeg har selv ansvaret for at fylde tiden nu, med noget der nærer mig og min familie

Det er det vil, men jeg er bange. Drømme har en pris. Det er benhårdt at skulle ud på helt nye eventyr, ud i en helt ny hverdag hvor der ikke er nogen der kan stille en garanti for, at det nok skal gå. Der er ingen bog eller frontkæmper der siger til mig, at hvis jeg bare sørger for disse to ting skal det nok gå, så skal min hverdag nok blive god, så skal mine børn nok blive glade

Den bog skal jeg selv ud at skrive.

Det liv jeg vil have, skal jeg selv ud at lave.

Men jeg tror fortsat på, at livet handler om at vælge det der giver værdi og mening – og ikke altid det der er nemmest eller mest belejligt.

Sådan er det måske med os alle.

Her er en øvelse der dig der også har drømme, og som tænker du fortjener at tage dig selv seriøst;

Hvad drømmer du om? Hvad er konsekvensen af det, du går og drømmer om og er du villig til at betale prisen?

Ethvert valg i livet har konsekvenser – også de valg du ikke tager…..Tag ansvar for dine drømme i dette ene liv.

En fortælling om at sætte kurs mod strømmen – del 6, og om ikke at drukne i “synsninger”

En fortælling om at sætte kurs mod strømmen – del 6, og om ikke at drukne i “synsninger” 150 150 admin

I en tid, hvor det er lettere end nogensinde at tilegne sig hurtig viden og holdninger, er det helt essentielt, at vi dyrker evnen til at bygge noget op fra bunden. Ellers ender vi med at drukne i “synsninger”.

Har du engang set én køre over for rødt eller køre for stærkt, så synes du da, du ved hvordan politiet skal arbejde. Har du engang hørt et barn i 3.kl. der endnu ikke kan læse, så synes du da noget om, hvad en lærer skal gå i gang med at lave med det barn. Og hvad skal vi efterhånden med læger når vi har netdoktor og Google?

Der skal efterhånden meget lidt til, før vi “ved” bedre end andre, uanset om det er noget vi har erfaring om eller viden i. Vi synes efterhånden allesammen en del om en del. Noget vi ikke selv har bygget om fra bunden.

Telefonen og de social medier kan give os en holdning eller en viden på 10 sekunder, og så er der da ikke grund til at bruge mere tid på det. Eller er der?

Den hurtige adgang til viden kombineret med samfundets tidspres besværliggør at vi kan hjælpe hinanden med at lære og at vi har tid til, at bygge noget op fra bunden. Og besværliggør tiden der skal bruges til at lære det, man nu engang gerne vil lære. For at finde ud af, hvad man egentlig gerne vil lære, tager også tid.

Og vores børn må have endnu sværere ved at navigere i det. De skal i mange år fremover øve sig i at gå i dybden, analyserer og i sidste ende forsøge at forstå verden….og sig selv ! Hvordan kan vi hjælpe dem og os selv med det?

Jeg har ikke svaret – der findes ikke et endegyldigt svar! Men jeg tænker at vi hver især må i dybden og i bunden med os selv – blive afklaret på vores værdier og dermed ikke drukne i vores synsninger.

En fortælling om at sætte kurs mod strømmen – del 5

En fortælling om at sætte kurs mod strømmen – del 5 150 150 admin

Inspiration til hjemmeskole

Til dig der har hørt at der findes børn i Danmark der ikke går i skole, sådan som du selv har gjort og i den skoleform du kender – men gerne vil se hvilken andre veje der også er – og hvorfor i alverden der er nogen der vælger den vej !

Til dig der tænker at hverdagen kan være anderledes, men hvordan? Til dig der synes at institutionen har dine børn i “deres bedste timer”.

Til dig der har børn der spørger, om de må få en fridag når i kommer til tirsdag morgen, og der fortsat føles langt til weekend. Til dig der synes ulvetimen er hård. Til dig der savner dine børn, når de er i institution.

Hvorfor og hvordan vælge hjemmeundervisning – om må man det?

Lovmæssigt;

I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt. Forudsætningen for hjemmeundervisning er, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræve i Folkeskolen. Dette er indskrevet i i vores lands øverste lov; Grundloven. Så ja,du må gerne tage børnene hjem. Tage børnene ud af skolen og selv stå for undervisningen.

Du skal melde til kommunalbestyrelsen i den kommune du bor i, at du ønsker at hjemmeundervise. Du skal oplyse hvornår du går i gang, navn og cpr nr på de børn det omhandler og om det er den ene eller begge forældre der står for undervisningen. Det er det.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med hjemmeundervisning. De kommer og besøger jer. Det de skal føre tilsyn med er undervisningen, Hvor ofte og hvor meget er forskelligt fra kommune til kommune, det findes der ikke fælles lovgivning omkring.

Læringsfilosofisk;

Når man har valgt at sine børn ikke skal gå i skole, er der hovedsageligt derefter to veje man går; det ene er unschooling og det andet er hjemmeskole. Jeg ønsker ikke at sætte i bås og vi har ikke valgt at forlade skolesystemet som vi kender det, for at blive sat i en ny bås. Jeg tror ikke der findes en rigtig og en forkert måde at skole på – det er helt op til den enkelte familie, deres værdier og hvordan hverdagen fungerer bedst for den enkelte. Men jeg vælger alligevel at beskrive de to hovedveje / filosofier om man vil;

Unschooling er en læringsfilosofi, hvis kerne er ideen om at børn vil lære de ting de har brug for, når de har brug for det, og at alle børn har behov for at lære tingene på hver deres måde, fordi alle er forskellige

Hjemmeskole er en læringsfilosofi som ovenstående – her er dog skema, fast rytme og materieler m.m. en del af hverdagen. Undervisningen, hvis man vil kalde det – bliver planlagt ud fra det enkelte barns interesser.

Og så er der det underskønne ved alt ovenstående – man kan justerer og tilpasse når det passer- og det uagtet om man vælger at kalde sit hjemmeliv for unschooling eller hjemmeskoling !

Inspirationsliste;

Youtube; Peter Gray og Sir Ken Robinson har fine talks omkring unschooling

Filmen “Being and Becoming” (2014)

Hjemmesider;

www.frilæring.dk

www.unshooling.dk

http://hjemmeundervisning.dk/document/1


OG I SIDSTE ENDE TROR JEG DET ENESTE DER GÆLDER ER UBETINGET KÆRLIGHED. OG SÅ KAN MAN JO KALDET LIVET, HVERDAGEN, SKOLETILGANGEN M.M. FOR HVAD MAN VIL!