Uncategorized

Efter TV2 i denne uge viste dokumentaren “Eksperimentet med vores børn” har det selvsagt sat en del tanker og bange anelser i gang hos mange forældre – inklusiv mig selv – der også har haft små børn i institution!

Det forstår jeg godt. Jeg har coachet forældre, der har svært ved at overskue hverdagen og disse ovenstående bange anelser. For hvad skal vi gøre?, som de siger!

Institutioner ( i hvert fald en del af dem) er ikke lavet til små børn. De er til opbevaring af børn, mens forældre primært er på arbejde. OG ikke alle forældre kan eller skal gå hjemme. Vi skal på ingen måder tilbage til 50´erne og den samfundsnorm og struktur vi havde til at vane at leve efter.

Vi er som samfund nødt til at ændre stil. Både for børnenes, for forældrenes og for samfundets det bedste.

Selvfølgelig skal vi have ordnet institutioners kår. Det skriger til himlen. Det er vel efterhånden også dokumenteret af andre end forældre der “bare ” følger deres hjerte.

Vi skal også på samfundsplan tillade den enkelte familie at vælge at kunne gå hjemme, i hvert fald de vigtige år – mens børnene er små. Her kan vi tænke på nedsat tid, være hjemme på skift, borgerløn og andet godt;

Vi skal ind til kernen og ind til det der GIVER MENING!

Hvad ville det betyde hvis vores institutioner, virksomheder og samfundet i det hele taget blev målt på – hvor stor en grad af mening de var med til at skabe? At måle en uddannelse på graden af mening

Forestil dig, din karriere, hvor kampen du kæmper ikke handler om at kravle op af stigen – men hvor du i stedet kæmper for at opnå størst mulig selverkendelse og grad af mening med livet.

Forestil dig, at vi i institutioner og skoler ikke fokuserede på tests, udviklingsplaner, læringsplaner m.m. – men fokuserede på graden af mening med hverdagen!

Forestil dig, hvad der giver mening for dig …..og lad det ske. Forestil dig, at du ikke bare sætter dine ønsker på din juleønske seddel…men at du handler på det. Ligeså vel som vi skal have handlet på institutioners forhold! Så vi alle kan lide at være til stede og at dette ene liv giver mening helt ned i storetåen og ikke kun når vi ånder lettet ud på puden om aftenen og har ” klaret ” endnu en dag!

Konflikthåndtering; urgammelt issue !

I alle kulturer, religioner, fællesskaber, institutioner, relationer hvor der er samhørighed og fællesskab – er der konflikter.

Èn af disse institutioner er familien.

Hvad siger forskningen omkring konflikter i familien?

Familier, der lærer at læse problemer i fællesskab, har færre konflikter.

Nogle forskere ville finde ud af, hvor vigtig en fælles problemløsning var for at opleve succes på et forældrekursus. I undersøgelsen deltog 40 familier med børn i niårsalderen, som havde mange konflikter. Forskerne filmede familierne, mens de forsøgte at løse fælles problemer, både før og efter kurset. Omkring halvdelen af forældrene var blevet bedre til at diskutere problemer med deres børn. De var mere fleksible, mere positive og meget bedre til at komme videre og løse fastlåste konflikter. Mængden af konflikter i disse familier var reduceret i forhold til familier, hvor familier ikke havde lært problemløsning.

Fælles problemløsning nedsætter antallet af konflikter!

I en undersøgelse sammenlignede man to forskellige slags kurser for omkring 50 forældre til børn i syvårsalderen. På det ene kursus skulle forældrene lære fælles problemløsning, mens det andet kursus handlede om samvær, kommunikation og anerkendelse. I den første gruppe var antallet at konflikter faldet med omkring 30 procent, da man fulgte op på kurset. I den anden gruppe var antallet af konflikter kun faldet med 15 procent. Problemløsning var altså overlege i forhold til at mindske antallet af konflikter.

Tjekliste i forhold med konflikthåndtering:

Selv om forskning tyder på, at antallet af konflikter kan reduceresved hjælp af aftaler, så forudsætter det, at der på forhånd er tid til samvær og positivt fællesskab. Hvis man uden at have den baggrund forsøgerat gøre brug af konflikthåndtering, kan det føre til, at problemer oven i købet bliver forstærket. Gå derfor med fordel nedenstående tjekliste igennem, før i derhjemme begynder på praktiske øvelser i konflikthåndtering

1. Omgås jeg mit barn/børn regelmæssigt? Hægt dig på de aktiviteter, som du ved dit barn / børn kan lide at og vær opmærksom, når barnet tager initiativ til at snakke eller være sammen.
2. Viser jeg tilstrækkeligt med positiv opmærksomhed? Husk meget mere kærlighed end kritik.
3. Anerkender jeg fremskridt? Husk at stille rimelige krav til dit barn og anerkende hver skridt i den rigtige retning.
4. Lytter jeg til mit barn? Stil åbne spørgsmål. Vis, at du er åben, og giv bekræftelse, når barnet begynder at fortælle. Måske finder du ud af nogle ting, som kan forklare, hvorfor konflikterne opstår.
5. Er jeg klar og positiv i min anerkendelse? En almindelig årsag til konflikter er, at forældre stiller pludselige eller utydelige krav. Forbereder du normalt dit barn på de ting, som skal ske? Hvordan lyder sin stemme, når du opfordrer barnet til forskellige ting?
6. Har vi nogle gode rutiner i familien? Skyldes konflikterne manglende rutiner? Hvis det er tilfældet, kan i etablere en ugerutine, som gør det klart, hvornår ting sker og hvem der ansvarlig.
7. Hvis du er kommet så langt i listen er tiden inde til at begynde at overveje konflikthåndtering. Første skridt er, at at prioritere de konflikter, der er vigtige og værd at tage en kamp omkring.
8. Lav aftaler. Hvis konflikter vender tilbage, selv om du kun prioritere vigtige kampe, kan du prøve at bruge aftaler med indbyggede konsekvenser.

Har i brug for sparring på konflikthåndtering hjemme hos jer – er I meget velkommen til at kontakte mig.

Konfliktfyldt mandags kærlighed

/Anne

At dagdrømme kan være rart, fristende, opløftende, et sted at mødes med sin partner, børn og andet godt. At dagdrømme kan også være frustrerende, energidræbende og en tidsrøver der stjæler dig fra din virkelighed.

Dér hvor jeg er i mit liv lige nu og der hvor dagdrømme bliver desideret farlige er, når man ikke længere vil høre én tale (læs: mig) om de drømme man har, men som ikke bliver til noget. Lidt i samme stil med, at man bliver ved med at brokke sig over maden, uden selv tilbyde at lave det. Eller brokker sig over sin dumme chef der igen har sendt en latterlig nyhedsmail, uden at sige til vedkommende, at man ikke er enig m.m.

Her kommer det farlige, for på et tidspunkt er vi som mennesker nødt til at handle på vores drømme ( for de bliver ved med at hjemsøge os, der prøver at leve med hjertet forrest og værdier fast forward), eller vi må brænde vores drømme på bålet ….eller tie stille…

Det er benhårdt arbejde at tage ansvar for sine drømme. Vores valg i livet har konsekvenser.

Jeg er pakket ind i blod, sved og tårer disse dage – hvor jeg tager et kæmpe favntag med mine drømme. Mine drømme om at bo i naturen. Med mine drømme om, at være (mere) sammen med min familie. Med mine drømme om, at have (mere) tid og selv bestemme over den. Men de drømme har konsekvenser!

Jeg skal forlade byen for at bo i naturen, jeg skal forlade København og det hood jeg har boet i, i 20 år. Jeg har nu det fulde ansvar for mine børn, deres trivsel og udvikling – da det er mig og deres far de nu er mest sammen med. Jeg har selv ansvaret for at fylde tiden nu, med noget der nærer mig og min familie

Det er det vil, men jeg er bange. Drømme har en pris. Det er benhårdt at skulle ud på helt nye eventyr, ud i en helt ny hverdag hvor der ikke er nogen der kan stille en garanti for, at det nok skal gå. Der er ingen bog eller frontkæmper der siger til mig, at hvis jeg bare sørger for disse to ting skal det nok gå, så skal min hverdag nok blive god, så skal mine børn nok blive glade

Den bog skal jeg selv ud at skrive.

Det liv jeg vil have, skal jeg selv ud at lave.

Men jeg tror fortsat på, at livet handler om at vælge det der giver værdi og mening – og ikke altid det der er nemmest eller mest belejligt.

Sådan er det måske med os alle.

Her er en øvelse der dig der også har drømme, og som tænker du fortjener at tage dig selv seriøst;

Hvad drømmer du om? Hvad er konsekvensen af det, du går og drømmer om og er du villig til at betale prisen?

Ethvert valg i livet har konsekvenser – også de valg du ikke tager…..Tag ansvar for dine drømme i dette ene liv.

I en tid, hvor det er lettere end nogensinde at tilegne sig hurtig viden og holdninger, er det helt essentielt, at vi dyrker evnen til at bygge noget op fra bunden. Ellers ender vi med at drukne i “synsninger”.

Har du engang set én køre over for rødt eller køre for stærkt, så synes du da, du ved hvordan politiet skal arbejde. Har du engang hørt et barn i 3.kl. der endnu ikke kan læse, så synes du da noget om, hvad en lærer skal gå i gang med at lave med det barn. Og hvad skal vi efterhånden med læger når vi har netdoktor og Google?

Der skal efterhånden meget lidt til, før vi “ved” bedre end andre, uanset om det er noget vi har erfaring om eller viden i. Vi synes efterhånden allesammen en del om en del. Noget vi ikke selv har bygget om fra bunden.

Telefonen og de social medier kan give os en holdning eller en viden på 10 sekunder, og så er der da ikke grund til at bruge mere tid på det. Eller er der?

Den hurtige adgang til viden kombineret med samfundets tidspres besværliggør at vi kan hjælpe hinanden med at lære og at vi har tid til, at bygge noget op fra bunden. Og besværliggør tiden der skal bruges til at lære det, man nu engang gerne vil lære. For at finde ud af, hvad man egentlig gerne vil lære, tager også tid.

Og vores børn må have endnu sværere ved at navigere i det. De skal i mange år fremover øve sig i at gå i dybden, analyserer og i sidste ende forsøge at forstå verden….og sig selv ! Hvordan kan vi hjælpe dem og os selv med det?

Jeg har ikke svaret – der findes ikke et endegyldigt svar! Men jeg tænker at vi hver især må i dybden og i bunden med os selv – blive afklaret på vores værdier og dermed ikke drukne i vores synsninger.

Eftertanke, eller tid til tanke….

Der er i grunden nok mange årsager til, at vi ønsker at sætte kurs mod strømmen

Af de vigtigste er tiden, tiden til at gribe nuet og hverdagen, tiden til – at der ikke nødvendigvis skal være forskel på weekend og hverdag, tiden til selv at bestemme hvad vi vil putte i den – og så alligevel ikke. For der er jo noget der skal gøres hver dag. Sådan er det, men så længe vi bestemmer, sidder ved roret og har ansvaret – så er det det sværeste og det bedste

Det der med tid, hører jeg mange voksne, primært forældre længes efter. Jeg forstår det godt! Hvis vi lægger fars og mors arbejdstid sammen her i Danmark, er vi dem i Europa der arbejder mest. Mens børnene er små. I de gangske få år.

Jeg tænker hvorfor egentlig? Vi når det vel nok.. Vi skal jo arbejde til vi er 70 +-

Hvis Vi selv kan bestemme, hvad vil vi så bruge tiden på? Hvad vil vi bruge vores penge på ?