Familieråd

I en tid, hvor det er lettere end nogensinde at tilegne sig hurtig viden og holdninger, er det helt essentielt, at vi dyrker evnen til at bygge noget op fra bunden. Ellers ender vi med at drukne i “synsninger”.

Har du engang set én køre over for rødt eller køre for stærkt, så synes du da, du ved hvordan politiet skal arbejde. Har du engang hørt et barn i 3.kl. der endnu ikke kan læse, så synes du da noget om, hvad en lærer skal gå i gang med at lave med det barn. Og hvad skal vi efterhånden med læger når vi har netdoktor og Google?

Der skal efterhånden meget lidt til, før vi “ved” bedre end andre, uanset om det er noget vi har erfaring om eller viden i. Vi synes efterhånden allesammen en del om en del. Noget vi ikke selv har bygget om fra bunden.

Telefonen og de social medier kan give os en holdning eller en viden på 10 sekunder, og så er der da ikke grund til at bruge mere tid på det. Eller er der?

Den hurtige adgang til viden kombineret med samfundets tidspres besværliggør at vi kan hjælpe hinanden med at lære og at vi har tid til, at bygge noget op fra bunden. Og besværliggør tiden der skal bruges til at lære det, man nu engang gerne vil lære. For at finde ud af, hvad man egentlig gerne vil lære, tager også tid.

Og vores børn må have endnu sværere ved at navigere i det. De skal i mange år fremover øve sig i at gå i dybden, analyserer og i sidste ende forsøge at forstå verden….og sig selv ! Hvordan kan vi hjælpe dem og os selv med det?

Jeg har ikke svaret – der findes ikke et endegyldigt svar! Men jeg tænker at vi hver især må i dybden og i bunden med os selv – blive afklaret på vores værdier og dermed ikke drukne i vores synsninger.

Eftertanke, eller tid til tanke….

Der er i grunden nok mange årsager til, at vi ønsker at sætte kurs mod strømmen

Af de vigtigste er tiden, tiden til at gribe nuet og hverdagen, tiden til – at der ikke nødvendigvis skal være forskel på weekend og hverdag, tiden til selv at bestemme hvad vi vil putte i den – og så alligevel ikke. For der er jo noget der skal gøres hver dag. Sådan er det, men så længe vi bestemmer, sidder ved roret og har ansvaret – så er det det sværeste og det bedste

Det der med tid, hører jeg mange voksne, primært forældre længes efter. Jeg forstår det godt! Hvis vi lægger fars og mors arbejdstid sammen her i Danmark, er vi dem i Europa der arbejder mest. Mens børnene er små. I de gangske få år.

Jeg tænker hvorfor egentlig? Vi når det vel nok.. Vi skal jo arbejde til vi er 70 +-

Hvis Vi selv kan bestemme, hvad vil vi så bruge tiden på? Hvad vil vi bruge vores penge på ?

Vi kommer til kort hele tiden som mennesker …..

Det uanset om vi er verdens bedste på job, til tennis, i minecraft, i vores forældreskab m.m. Der er altid noget vi ikke kan svare på, der er altid noget vi ikke helt ved, hvad vi mener om.

Vi har alle som mennesker pligter – og i vores pligter kan vi også komme til kort. Nogle kan lide nogle pligter, andre kan hade de selvsamme pligter. Nogle ved hvordan de sniger sig uden om de pligter du føler du står med hver dag !

Når jeg kommer til kort – hvilket jeg gør tit og ofte, særligt i denne tid hvor meget eller faktisk næsten alt af det som ” vi plejer ” i denne familie lige om lidt er slut og vi skal ud på nye eventyr – så får du lige mit “Når jeg kommer til kor og har for mange sure pligter” værktøj;

Forsød det lidt (Altså de der pligter). Lad dem ligge for en stund, bede evt om hjælp.

Sænk barren. Gør lidt hver dag – lidt af det sure og lidt af det søde!

Tænk på hvordan dit liv var i går og hvordan du gerne vil have det i dag !

Bare prøv. Bare en dag af gangen. For til kort, det gør vi alle ! Sure pligter, dem har vi alle

…om at savne en bog der fortæller hvad og hvordan jeg skal gøre, de dage hvor modet svigter……

Vi lever i en vældig rig tid. Hvor det meste kan lade sige gøre, vi kan købe os til det meste – og hvis ikke, kan vi i hvert fald google os til det. Og så alligevel kan det føles svært at ville noget andet – også selv om man ved, det kan lade sig gøre og hvorfor det skal være.

Vi lever i en tid hvor kvalitet, tid, livsværdier, samfundsesnormer – og samfundstrukturer er i fokus og bliver analyseret – i hvert fald hjemme hos os.

Vi er i proces herhjemme. Vi lærer stadig og har stadig meget at lære.

Vi vil forme livet, så det vi bruger tid, energi og penge på – er det der betyder noget.

Det vi vil er at have mere tid, både sammen – og hver for sig. Og ikke mindst, selv bestemme over tiden ( som jeg også skrev om i forrige blok “Fortællinger om at rejse mod strømmen”)

Det der virkelig går op for mig nu, hvor huset er solgt og vi har taget afsked med vores rigtige gode skole og venner er, hvor sindsygt meget tryghed og det man “man plejer” og det liv jeg kender – det betyder for mig.

Jeg troede egentlig at jeg havde meget godt styr på mig selv, mine skyggesider og mine værdier. Men jeg skal da lige love for, at det her med at flytte til en ukendt del af landet, leve et på aller måder anderledes liv end det jeg kender – tager mig selv, mit mod og handlekraft ud på nye dybder

Det er meget svært og meget givende. MEN gid jeg havde en bog hvor der stod hvordan man gør, når man har lyst til at gøre noget seriøst andet på de dage hvor ” bare følg dit hjerte Anne, så skal det nok gå” ikke rigtig virker og slet ikke virker tilstrækkeligt, når jeg kigger på mine børn, der er kede af, at skal sige farvel til venner og det liv de kender.

Men jeg ved at jeg ikke har lyst til at misse mit liv. Jeg har ikke lyst til at vågne op og opdage at børnene er blevet voksne, alt i mens jeg har været for udkørt til at opleve livet sammen med dem. At kærligheden til min mand røg sammen med 40 års krisen og alt muligt andet der rimer på stress og jag.

Men indtil jeg finder den bog fortsætter jeg rejsen med min familie. For jeg ved, at det er det rigtige valg og at jeg med tiden bygger nye veje i mit sind og at min fornuft har sejret; man kan ikke fortsætte med at leve som man altid har gjort, hvis man vil ændre noget. Der må forandring til.

Kender du forøvrigt en god bog/ artikel / site eller andet, der kan hjælpe mig – skriv meget gerne !

Det er med en stor portion ærefrygt og en klump i maven, mine 4 ældste børn i morgen bliver sendt i skole – for sidste gang.

For vi har valgt at tage alle børn hjem. Sådan hver dag.

Hjemmeskole og hjemmepasse. Ikke kun fordi vi kan, men fordi vi tror på at livet kan blive endnu bedre end det allerede er.

Fordi vi vil have mere tid – mere tid sammen og mere tid hver for sig. Mere tid, til at lave det vi hver især brænder for og har lyst til at bruge vores energi og bevidsthed på. Og ikke når andre siger vi skal eller andre vil have vores opmærksomhed og dermed vores energi.

Vi skal ud på nye eventyr, der på alle måder er mere bæredygtigt end det liv vi lever nu. Det skal vi, for ellers kan vil ikke finde tiden og det skal vi, for kloden og vores sjæl kan ikke blive ved at vi lever og forbruger som vi gør.

Men at gøre det, er på ingen måder en let opgave. Det er ikke et glansbillede vi sætter op. Det er ikke et konfliktfrit liv vi sætter op. Langt fra !

At gøre noget, der går imod det man tidligere gjorde, kræver nosser ! Også af mig og mine store piger. Der er meget afsavn vi ved vi får og som vi skal forholde os til. Der er meget der skal forsvares og forklares. For det liv vi lever lige nu i dag er nemlig også godt !

At gøre noget der går mod strømmen og normen på, hvad et familieliv er – kræver bevidsthed. Det er et stort ansvar.

Jeg kommer til at skrive om mine overvejelser, mine bekymringer, mine oplevelser og mine erfaringer når de dukker op hen af vejen og når jeg får “taste-tid”.

Til ære for det levede liv – i kærlighed og kaos !

Lad os antage, at din chef ikke udtrykker sine forventninger klart og tydeligt til dig. Du har aldrig fået noget klart svar med hensyn til dine arbejdstider – “det varierer afhængigt af arbejdsopgaverne”. Nogle gange er det helt i orden du først møder kl. 9, men andre gange bliver chefen sur. Engang blev du oven i købet trukket i løn i en måned, fordi chefen mente, at du var kommet for sent så mange gange. Selv om du faktisk var kommet ret sent den måned, vidste du ikke, at du havde overskredet chefens usynlige grænse!

Er du mon sådan en chef ( læs: forældre) ?

Så kommer her svaret på spørgsmålet i overskriften og en hjælpende hånd til dig –> LAV KLARE AFTALER ( og vær med på, at de skrider engang imellem og accepterer at sådan er det med os mennesker )

Klare og tydelige aftaler reducerer antallet af konflikter. I en undersøgelse af 1300 teenagere interesserede man sig for forbindelsen mellem tydelige aftaler, konflikter og andre problemer. Undersøgelsen viste, at de teenagere, der havde tydelige aftaler, havde færre konflikter med deres forældre og løb betydeligt mindre ind i problemer i “fritiden”. Med problemer menes at være blevet arresteret, at ryge og tage stoffer , at drikke alkohol for tidligt, og andre mere farlige ting.

Hele 40 % af disse problemer beroede på,om familien havde tydelige regler!

Måske indlysende – men så er den ged jo så bare allerede barberet! Her hos os, skal jeg i hvert fald huske det med aftaler og huske hvad det egentlig var vi aftalte !

Hvordan skal en god forælder være?

Det spørgsmål kan besvares på mange måder. Hvad der fungerer godt i en bestemt familie, på et bestemt tidspunkt, i en bestemt samfundstype, fungerer måske ikke så godt under andre omstændigheder ?

Det der fungerer er, at du finder ud af hvordan du vil være? Både for dig selv og for din familie!

Jo mere bevidst du er om hvad du vil – jo lettere er det at bede om at få hjælp og selv gå efter!