Hvis du ikke er bevidst, går du ikke din egen vej i livet

Lev dit bedst liv

Hvis du ikke er bevidst, går du ikke din egen vej i livet

Hvis du ikke er bevidst, går du ikke din egen vej i livet 3024 4032 admin

Hvis du ikke ved hvad du vil og hvilken vej du vil gå – går du ikke din egen vej, men andres vej. Det kan være dine forældres vej, dine venners vej, normens vej -> samfundets vej

Det er helt ok – hvis det er den vej der virker for dig. Hvis det er den vej du kan mærke der giver mening for dig.

Der er ingen der har patent på, hvad der er rigtig og hvilken vej du skal gå.

Hvis du er i tvivl, skal du have fat i din bevidsthed- du kan indlede en samtale med din bevidsthed med følgende spørgsmål;

Hvad mangler i mit liv?

Hvad vil jeg gerne have mere af?

Og, hvordan kommer jeg derhen?

 

Pointen med disse tre, måske simple – spørgsmål gør, at du bliver bevidst. Når du lever bevidst, lever du dit eget liv. Du kan mærke når du så kommer ud på et sidespor og ikke længere går den vej, de tre spørgsmål guider dig til.

Når du lever bevidst, ved du hvilket liv og værdier du vil leve efter – og livet føles som dit. Dermed ikke sagt at livet bliver let. Livet er ikke let. Der findes ingen lette løsninger. Men du får ansvaret for dit eget liv. Du får lov at skrive manuskriptet til dit eget liv. Du får lov at spørge dig selv; “Hvordan vil du gerne være når du bliver stor” og ikke “Hvad vil du gerne være når du bliver stor”!

De tre spørgsmål kan du med fordel stille dig 1 til 2 gange om året. De tre spørgsmål bestiller tid til syn på dit liv, lige som du bestiller tid til syn til din bil eller skifter mellem vinter- og sommerdæk

Har du brug for hjælp til støtte og afklaring, er det min fornemmeste rolle som coache at guide dig igennem processen med de tre spørgsmål – og give dig afklaring og bevidsthed.

Alt det bedste

/Anne